Klubhistorie

Klubhistorie

Qajaq København har en historie med den grønlandska kajak som omdrejningspunkt

De fleste kajakklubber fokuserer traditionelt på konkurrencesport og langture. I Qajaq-København fokuserer vi på en blanding af idræt, friluftsliv, håndværk og kulturhistorie, og vi elsker de smukke hjemmebyggede kajakker.

Flere af klubbens medlemmer har deltaget i de grønlandske medlemskaber med flotte resultater.

Qajaq-Københavns historie, skrevet af Frits Langvad, i anledning af 10-års jubilæet 2007.

Inuitkajakkens tilhængere og modtandere

I det følgende skal jeg gøre mit bedste for at komme virkeligheden så nær som muligt, hvad angår vores klubs historie.

For at forstå de vanskeligheder klubbens stiftere stod med når der f.eks. skulle søges fondsmidler hører, at man er bekendt med, hvor negativ den almindelige opfattelse af inuitkajakken var. Selv de etablerede kajakfolk var skeptiske. I 1992 besluttede Dansk Kano og Kajakforbund således at ekskludere alle eskimoiske kajakker fra klubberne over hele landet.

Begrundelsen var ”at cockpittet er for lille” og ”at vedkommende (roeren, red.) kan nemlig let risikere at klistre fast i den smørelse, lærredet behandles med”. Oplysningen stammer fra DKF’s officielle organ KANO & KAJAK, marts 1/92. Denne meddelelse får SBBU, kano og kajak klubbens bestyrelse til at komme med følgende indlæg (her i uddrag) i K&K- bladets juni 2/92-nummer:

”Den 1.3.92 læser man i Kano og Kajak-bladet, at dette forsøg på optagelse heldigvis er afværget i sidste øjeblik.” videre støttes beslutningen med flere beretninger, bl.a. ”Et øjenvidne har i klart solskinsvejr f.eks. set 2-3 fuldvoksne kajakroere komme gående med kajakkerne om livet, - de kunne ganske enkelt ikke komme af med bådene p.g.a. alt det klister, som de hang fast i.” og ”Andre har endog været vidne til en mand komme kravlende op ad bådebroen med 3-4 kajakker hængende efter sig. Kajakkerne sad simpelthen fast, da manden prøvede på at redde sig fra en grusom druknedød.” osv, osv. Når man kan læse sådan noget i et kajakblad, hvad skal man så tro som udenforstående? Eller som fondsbestyrelsesmedlem? Jeg vil dog allerede her indskyde, at der ved klubbens start foreligger positivt svar på ansøgning om optagelse i Dansk Kano og Kajakforbund, optagelsen finder sted i løbet af 1998.

Vi er i året 1997, da fem unge mennesker, med fælles interesse for inuitkajakker, finder sammen. De fem med en mission for inuitkajakkens forsvar var:

  • Ane Bendix Horn
  • Jens Fisker
  • Pavia Lumholt
  • Sannie Jacobsen
  • Søren Rasmussen

Den 26. september 1997, holdt de et møde, der gik over i historien. I referatet fra mødet kan man læse: ”Da vi selv er de eneste aktive roere med grønlandske kajakker, vi kender, besluttes det enstemmigt at gøre dette møde til stiftende generalforsamling”. Sådan! QAJAQ-København havde ser dagens lys.

Fra samme referat kan formålet læses: ”at benytte, bygge og videreføre traditionelle inuit-typer, fortrinsvis den Grønlandske kajak”.

Container med adgang til bad

Det er nødvendigt med en startkapital og ansøgninger blev sendt ud. Nuna Fonden, Den Kgl. Grøndlandske Fond, GrønlandsBANKEN og Folketingets Grønlandsfond gav tilsammen 42.500,- kr. Klubbens første tilholdssted var en 20-fods container, der var opstillet ved Kvindelig Sejlklubs klubhus, med den tilføjelse at medlemmerne havde adgang til at benytte bad og opholdsfaciliteter der, en luksus, som man ikke skulle komme til at opleve indenfor de næste 10 år. Den 12. november 1997 blev der inviteret til reception med kaffe, the og kage i sejlklubbens lokaler.

Efter etableringen, var det tid til at ændre på folks opfattelse af inuitkajakken og at oplyse om klubbens eksistens….. og så ellers bygge nogen kajakker. Svend Ulstrup, der gennem årene har været en uvurderlig fødselshjælper for mange af klubbens kajakker, har fortalt at Pavia Lumholt, under et højskoleophold tilbage i 1995 deltog i et af hans kajakkurser. Pavia lavede en grønlændervending i første forsøg den første dag han var på vandet, og så var han solgt. Historien har Pavia selv verificeret, og han tilføjede: Ane Horn var med på samme kajak-byggehold. Anne kendte Søren fra Friluftsuddannelse i Bø i Norge. Søren kendte Sannie, der havde boet i Asiaat. Pavia sang i kor med Jens Fisker, selvlært kajakmand fra Ilulissat. Sådan kendte de fem stiftere altså hinanden ifølge Pavia.

I 1996, kort tid efter Pavias debut, skulle grønlandsmesteren i kajak, John Petersen, optræde i kanalen ved Gammel Strand, ud for fiskekonerne. Pavia, der havde fået lov til at være til stede i sin kajak, lå og ventede. Forventningsfulde var også en stor flok tilskuer oppe på kajen, men John Petersen var i mellemtiden blevet arresteret af politiet og dukkede derfor aldrig op. Det tavse pres fra tilskuerne og fra TV–Kanal København gjorde at Pavia, der allerede følte sig som en vordende stormester, lavede en vending til den ene side, der lykkedes, derefter en til den anden, som mislykkedes…… og det var så det! Heldigvis var Svend Ulstrup også mødt op, han kom på vandet og afslutte showet. Pavia havde dog ikke mistet modet. Sidst på året 97 optrådte han ved en opvisning i Aarhus ud for Marselisborg Kajakklub. Her gik det straks bedre, en avisartikel med et billede af Pavia stående i kajakken og underteksten, der fortæller, at om lidt vil manden kaste sig i bølgerne for snart efter at vende op siddende i sin kajak (Reentry).

1998

På den Grønlandske nationaldag, den 21. juni 1998, holdt Qajaq-København opvisning i Københavns kanal. Samme år tog Ane, Sannie og Pavia Tobiasen (Grøndlandsmester 1997) til Bornholm for at lave opvisning. Her mødte de Martin Nielsen, som forærede klubben en kajak, der kom til at hedde ”Listed-kajakken”, fordi Martin boede i Listed på Bornholm. En anden kajak, ”Fisker-kajakken” købte klubben af Jens Fisker, som også er bygmesteren. Jens Fisker optrådte i flere år med sin kajak i søen i Tivoli, ligesom han gav opvisning ved den årlige Færingedag ved Avedøre. Jens har ved flere lejligheder holdt opvisning sammen med Qajaq-København. Jens Fisker er fra Ilulissat og er oplært i kajak af selveste Manasse Mathæussen ( som sangen, ”Vend kajakken” af Kim Larsen er tilegnet.).

I formandens beretning fra generalforsamlingen 1999, nævnes det at Jytte, Hans Peter, Pavia Lumholt og Inuk Høeg i februar 98 byggede klubkajakker (vistnok 2) i Herlev. Klubben har på dette tidspunkt 15 medlemmer og kajakker også til gæster.

1999

Fra 1999 og kommende år deltager Pavia som instruktør på symposier i USA, tre gange i Delmarva og en gang i Sstiks.

Den 20. april,1999, bliver Qajaq- København medlem af Qaannat Kattuffiat, Grønlands Kajakforbund og Grønlands Idrætsforbund. Herefter går det slag i slag med opvisninger og kajakrejser.

Den 1. maj, 1999, opvisning ved Det Grønlandske Hus’s 25 års jubilæum.

Juli, 1999, foretog Sannie og Magnus Platz en kajakrejse fra Saqqaq til Uummanaq, en tur der varede 3 uger. I Uumannaq mødtes de med Pavia Lumholt. Sannie og Pavia deltog i årets Grønlandsmesterskaberne. Sannie vandt guld og Pavia sølv i vendinger.

September, 1999, Anne Horn og Pavia deltager i kajaktræffet i Orust, Sverige, som de eneste med grønlandske kajakker.

September, 1999, opvisning ved havnefest i Svanemøllehavnen.

For at skærpe interessen for den grønlandske kajak, arbejdedes der hele vinteren med at kontakte andre skandinaviske kajakfolk og agitere for deltagelse i de første åbne Grønlandsmesterskaber i kajak i Nuuk, juli 2000. Færøerne, Norge, Sverige var interesserede og søgte om deltagelse sammen med Qajaq-København.

Mod slutningen af 1999 gik der nærmest panik i klubbens medlemmer: Rygter ville vide at Kvindelig Sejlklub var blevet opsagt med årets udgangen. Det viste sig dog at være falsk alarm, men K.S. var alligevel indstillet på at komme af med huset. Husfreden var i fare, Qajaq-København havde dog begrundet forventning om at containeren kunne blive stående endnu et år eller mere.

I starten af 2000 havde klubben 13 medlemmer.

Nomader på den nordatlantiske brygge

2000

I vinteren 2000 flytter klubben til Christianshavn og containeren med kajakkerne flytter med. I et af de gamle pakhuse, som senere blev til Det Nordiske Kulturhus, fik man klublokaler. Klubbens medlemmer var ret langt nede efter flytningen fra Nordhavn, aktivitetsniveauet var lavt, men trods modgangen var Jytte, Thomas og Martin i de følgende ca. 5 måneder i gang : En grønlandsk kajak og to baidarkaer restaureres, og der afholdes ugentlige roture og opvisninger i havnen. Martin, der var formand for klubben, fik pludselig en opringning: ”Containeren skal være væk inden på torsdag!” Det ser ud til at blive symptomatisk for de kommende år. Man lærte at handle hurtigt, og ”Tordenskjolds soldater” havde travlt.

2001

I vinteren 2001 flyttede klubben ind i et lokale i et af de gamle pakhuse, som skulle ombygges til det Nordiske Kulturhus på Den Nordatlantiske brygge.

Julen 2001: Julefrokosten blev holdt i 5 –10 graders kulde i hvad der nu er restaurant Noma’s køkken. De fleste iført duntøj, men efter få timer måtte man dog søge optøning på nærmeste opvarmede bar. Martin, Thomas og Jytte bygger, trods vanskelighederne, kajakker gennem ca. 5 måneder. På et tidspunkt kommer to beidarkaer til og supplerer beholdningen af klubkajakker.

Om tiden på Nordatlandisk Brygge skriver Martin Nissen: ”Det var en rigtig godt. Tæt på kulturlivet i centrum af byen. Vi var en vigtig del af det nordatlantiske kulturliv. Inviteret til mangt og meget de år vi boede der: aarlige opvisninger på Grønlands Nationaldag. Opvisning for kronprinseparrets bryllup m.v..”.

2002

Det ser ud til at starten var lidt træg, jeg har ikke kunnet finde ret megen korrespondance, men sidst på året 2002, dukker de første meddelelser op på Groupcare og begivenhederne begynder at tage fart. Den 30. november, 2002, inviteres på julefrokost og kajak-tur på Esrum sø.

2003

Den 3. januar, 2003, er der sy-aften hos Jytte. Der syes kajakudstyr. Det bliver en god aften, som gentages senere.

Den 24. januar, 2003, invitere Jacob Agersnap på tur i Nationalmuseets Grøndlandssamling.

Den 4. maj, 2003, inviterede Mette og Søren til åbent hus i klubbens nye lokaler i ”Trankogeriet”. Der kom 70 interesserede gæster den lørdag, og klubbens medlemstal nåede den sommer op på 25.

I dagene, 11. – 12. juni 2003, deltog Jytte, Martin og Troels i Dansk Kano og Kajak Forbunds Havkajakinstruktør kursus i Silkeborg.

I juni, 2003 blev vi bedt om at rydde Trankogeriet i forbindelse med Den Nordatlantiske Brygges overtagelse af bygningen: ”Det er med stor beklagelse at Qajaq-Københavns bestyrelse hermed må meddele at der ingen mulighed er for at blive i klubbens nuværende lokaler. Tranhuset og lokalet ved Luftkastellet skal være ryddet den 1/7 2003”.

Sommeren 2003 inviteres Jytte, Pavia og Martin til Nord-vest Island for at deltage i det Grøndlandsk-Islandsk kulturprojekt, ”Grønlandske nætter i Flateyri”, med kajakbygning, kajakkultur og rul. Imidlertid fik Claus skaffet os ind i ”Supertanker” (en del af ”Luftkastellet”), hvor de få resterende kajakker skulle indgå som en del af Supertanker udstilling om Alternativ udnyttelse af Københavns havn. Under disse betingelser kunne vi blive boende ind til maj, herefter skulle vi genforhandle aftalen. I bliver ikke smidt ud, blev vi lovet! Men i september var det slut, huset skulle rives ned.

Den 17.juli, 2003, arrangerede Fie og Marlene en udstilling for Qajaq-København med en 1 x 2M planche i tekst og billeder samt ophængte kajakker i Supertanker. Den 22. – 25. august, 2003, var Marlene, Thomas, Troels, Lasse m. fl. til havkajak-symposium på den svenske ø Orust.

Den 3. august, 2003, blev klubben tvunget ud af Luftkastellet! Qajaq-København forberedte sig nu på udelukkende at fungere som en netbaseret klub. I denne periode blev der fokuseret på filmaftener, foredrag og lignende.

September 2003, holder Martin kajakkursus, den 16. 9. teori, den 21. 9. praksis.

Den 26.oktober, 03, invitere Søren til filmaften med ”Roling with Maligiaq” og ”Palos brudefærd” af Knud Rasmussen fra 1933.

Den 10. oktober, 03, ror Jytte, Martin og Troels til Sverige via Ven. Qajaq–København forbereder sig på udelukkende at fungere som en netbaseret klub.

Den 6. november,03, foredrag og røverhistorier af John Andersen om sine ekspeditioner.

Den 14. november, 2003, meddelte bestyrelsen at der stadig er liv i husbådprojektet, som Mette Hvass havde udarbejdet.

Den 19. november, 2003, var Mette og Troels til møde med Københavns Kommune i et forsøg på at vride et egnet og velbeliggende (ved vandkanten) klublokale ud af dem. Forhandlerne vendte tilbage med ideen om at en ungdomsafdeling ville give dem bedre kort på hånden over for myndighederne. Medlemmerne opfordredes til at søge nye, yngre medlemmer blandt søskende, familier og venner. Samme dag meddeler Martin at der er etableret et samarbejde med Københavns politikreds om at holde øje med alt fra afhuggede lemmer til stjålne knallerter på bunden af kanalerne. Qajaq-København vil blive udrustet med nye kajakker til formålet! Aftalen skulle Martin angiveligt have indgået i et forsøg på at gøre os uundværlige i havnemiljøet. Det var dog en and, et forsøg på at holde humøret oppe hos vennerne. I forsøget på at holde fast i miljøet på Christianshavn, stillede klubben i denne periode op til en række kulturarrangementer, f. eks. den 20. november, 2003, hvor klubben deltog i et arrangement i forbindelse med åbningen af Bryggen. Lasse, Claus + to mere demonstrerede bygning af inuitkajakker for at tiltrække opmærksomheden.

Den 22. november, 03, julefrokost hos Marlene.

Den 28. – 29. november, 03, åbningsfestival på Den Nordatlantiske Brygge.

Den 3. december, 03, holder Martin kajak-litterær aften.

2004

Februar 2004. Pavia og John Isbosethsen laver opvisning i København, Fredericia og Aarhus i forbindelse med et turistfremstød ved Greenland tourism.

Den 9. maj, 2004, gav Søren, Lasse, Martin og Troels opvisning ved Langelinie i forbindelse med Kronprinseparrets bryllup.

Den 21. juni opvisning i Trangraven.

Den 22. januar, 2004, holdt H. C. Petersen (Forfatteren til Den Store Kajakbog og andre udgivelser) foredrag, og blev i den forbindelse inviteret til at være æresmedlem i klubben.

Den 7. marts, 2004, blev der igen kaldt til flytning, dog kun indenfor Supertankermurene. De skulle bruge den ende, som Qajaq-København boede i.

Den 7. marts, 04, bliver der igen kaldt til flytning, dog kun indenfor Supertankermurene. De skal bruge den ende som Qajaq-København bor i.

Den 17. marts, 04, udflugt til Amager strand.

Den 3. april, 04, kajakstativer og renovering af kajakker ved Søren.

Den 5. maj, 04, annonceres kajaktræf. Martin står for forberedelserne. Martin står også for arrangementet ved kanonbådshusene på holmen for Havkajakroerne. Den 6. maj, 04, invitere Troels til ”Amager Rundt”.

Den 9. maj, 04, gir’ Søren, Lasse, Martin og Troels opvisning ved Lange Linie.

Den 11. maj, 04, opråb fra Lasse om at folk fra Supertanker brokker sig over klubbens rod. Lasse mener at vi ved skriftlige henvendelser til dem fremover skal lave bevidst stavefejl: ”Supertanter!”

Den 17. maj, 04, invitere Martin til årebygningskursus.

Den 3. juni, 04, førstehjælps-kursus ved Lasse Høgh Andersen.

Den 21. juni, 04, opvisning i Trangraven.

Den 25. juni, 04, invitere Dil Bredholt til sommerhusweekend 6. – 8. august.

Den 28. juni, 04, årebygnings-kursus ved Martin.

Den 9. juni, 2004, meddeler boligudvalget, bestående af Lasse Andersen, Marlene Hald og Mette Hvass: ”Vi er efterhånden ved at have finkæmmet Christianshavn for mulige lokaler.” Herefter følger 8 – 10 linier tætskrevet med opremsning af adresser, organisationer og kommunale kontore, som er blevet besøgt. Det ser sort ud, men det skal blive værre endnu inden det bliver godt.

Den 20. juli, 2004, hedder det at Supertanker skal lave en udstilling om havnens fremtid. Dette benyttede klubben til ny markedsføring.

Sommeren 2004 havde Lotte, med stor aktivitet, stået for klubbens hjemmeside. Marlene arbejdede med ”Projekt t-shirts”, klubtrøjer med navn og kajaktegning tværs over brystet! Qajaq-København var ikke til sinds at give op.

Den 3. august, 2004, kajakreparation ved Mette Hvass og Søren.

Den 14. – 15. august ”Amager rundt for nybegyndere” ved Allan Bresson.

Selv om det kneb med at etablere en fast base på Christianshavn, var der kræfter til at være udadvendt.

I sommeren 2004 gennemførte medlemmer af Qajaq-København projektet Qajaq Øst i samarbejde med Tasiilaq Museum, Tasiilaq Skole, Ammassalik Kommune, Gentofte Kommune (venskabskommune), Qajaq USA, Anne Banson fra Nationalmuseet, Det Grønlandske Hus på Gammelmønt. Sammen med den nystartede klub Saqqittasiilaq i Tasiilaq, skulle man bygge kajakker og åre. Projektet skulle reintroducere den østgrønlandske kajak, da bygning af oprindelige kajakker næsten var et glemt håndværk. Projektet sås af alle kompetente instanser som et godt, socialt og kulturelt arrangement, og det blev realiseret med stor succes. Fra 9. til 18. juli, 2004, byggede Jytte Christensen, Martin Nissen, Troels Grene og Thomas Mortensen to kajakker, som blev overdraget den lokale klub. Projektet afrundedes i København med foredrag på Den Nordatlantiske Brygge og senere forskellige steder i landet. På boligfronten er der fortsat ingen resultater.

Fra bestyrelsesmødet, den 2. september hedder det bl.a.: ”Vores midlertidige tålte ophold hos Supertanker/Luftkastellet er forlænget til 01.10.04. Nedrivningsdatoen for bygningen er ikke fastsat endnu.”. Der ledtes med lys og lygte efter klublokaler i nærheden af havnen eller bare et sted at opbevare kajakkerne. Undervejs havde Mette Hvass videreudviklet husbådprojektet. Det viste sig dog at være for stor en mundfuld for klubben i dens daværende situation. Man forsøgte et samarbejde med Skandinavisk Rafting Klub, idet man ville forsøge at skabe et projektet i stil med Svend Ulstrups Naturskole, men også det glippede.

Hjemløse

Den 9. november, 2004, er www.Qajaq-Kbh.dk en realitet. Klubben er net-baseret efter bl.a. Fie og Marlenes ihærdige fritidsarbejde. Kajakkerne var nu spredt for alle vinde. Kasser med værktøj og andet kajakgrej strandede i Fie Willumsens kælder.

På bestyrelsesmødet den 2. december, 2004, nedlagde et udmattet boligudvalg sig selv og efterlyste nye kræfter.

2005

I vinteren 2004 –2005 fik den boligløse klub et nyt midlertidigt sted at mødes. Efter et par prøveaftener, hvor Pavia havde instrueret Københavns Kajakpoloklub i vendeteknik, havde vi fået lov at benytte det ene af to bassiner i deres træningshal, Fælledbadet, hver tirsdag mellem kl.21- og 23-. Det var alle glade for, det gav sammenhold og mange lærte at vende.

At bo i telt med en gammel motorbåd

I et forsøg på at skaffe en fysisk bolig, havde Pavia kontaktet Kajak-Ole, som havde et byggeplads telt stående syd for Københavns Fisketorv ved Tømmergraven. Det fungerede som læ for en større motorbåd, som engang skulle istandsættes og blive til noget i retning af havnens dronning.

Den 1. maj, 2005, flyttede Qajaq-København ind i teltet. Kajakkerne blev hængt op i stropper i siderne og vi havde tag over hovedet, men da gavlene manglede, gav teltet ikke megen læ mod regn og sne. Når vinden blæste fra øst eller vest blev vores nye klubhus nærmest til en vindtunnel. Mange medlemmer faldt fra, men en lille stædig flok holdt fast, og der arbejdedes fortsat på at skaffe nye medlemmer.

I 2005 havde fondsudvalget skaffet fondsmidler til at bygge tre vestgrønlandske kajakker og til at ombetrække de to gamle, utætte baidarkaer. Dette projekt løb af stabelen i efteråret og hovedaktørerne var Jørgen Hald, Nilas og Frits, som fik stor hjælp af weekendbesøgende medlemmer, omkring 1/3 af medlemmerne havde givet en hånd med.

Sideløbende var Bjørn i gang med at bygge en smuk østgrønlandsk kajak efter opmålinger af en af nationalmuseets både. Alle de halvfærdige både fik lov at overvintre hos Svend Ulstrup, men i april måned blev de fragtet til et halvtag i Bjørns gård på Vesterbro, hvor de blev malet, fik monteret dækssnore og lister, så de var klar til at gå på vandet ved sæsonstart 2006.

P.S: Om de gamle, ovenfor nævnte, Fisker-kajakken og Listed-kajakken kan nævnes, at ”Fisker” blev solgt i november 2003 og at ”Listed” pt. bor hos Bjørn, der har givet den en tiltrængt kærlig hånd. Ud over de ugentlige klubture, var vi med til åbningen af Amager Strandpark i august.

Den 2. – 4. september var vi medarrangører af et stort, internationalt kajaktræf for inuitkajakker på Tåsinge.

Om aftenen den 25. oktober, holdt Robert Peary (, en efterkommer efter grøndlandsfareren, Peary, som påstod at han var den første, der nåede den geografiske nordpol) foredrag på Nordatlantisk Brygge.

Klubbens medlemstal var ved udgangen af december, 2005, ca.20.

I begyndelsen af 2006 afholdtes, som vanligt, introduktionskurser for nye medlemmer. Det skete fra vores ”klubhus”, teltet ved Tømmergraven, herreomklædning på nordsiden og dameomklædning på sydsiden af motorbåden, toilet kunne lånes, hvis naboen var hjemme. Besværlige adgangsforhold til vandet. Lidt kummerlige forhold at byde medlemmerne på. Onsdagsroningen var det fælles omdrejningspunkt, 4 – 7 deltagere hver gang, dejligt, afslappet.

I det sene efterår med svindende dagslys havde vi havnen for os selv.

Enkelte arrangementer, som rundvisning i nationalmuseets grønlandssamling ved Martin, en søndag med rulletræning i Kildeskovhallen ved Pavia.

Men næsten ubemærket gik et nyt boligudvalg, bestående af Allan Bresson, Pavia Lumholt og i særlig grad Bjørn Jørgensen i gang.

Fra sidst i november 2005 kæmpede de en indædt kamp med byens betydende mænd og kvinder for at få et nyt klubhus. Klubben havde fået skriftlige anbefalinger fra Nationalmuseet og fra Folketingets Nordatlantiske gruppe med flere. Der skydes med skarpt og alle officielle kanaler udnyttes til det yderste. 3. december, 2005, julefrokost.

2006

Pavia bliver medlem af bestyrelsen for Qajaq USA.

Martin holder foredrag på symposiet i Delmarva, USA.

Den 11. april, 2006, annoncerede Bjørn stolt, og med rette, at vi nu endelig havde fået nye lokaler med eget toilet, et minut fra Rådhuspladsen, beliggende i brofæstet under Langebro. Det var bare et spørgsmål om en uge eller to før vi havde nøglen. Venner, vær parat til flytning! Vi ventede spændt, mens vi planlagde indretningen. Men nej, så nemt skulle det ikke gå. Kontaktmanden på Rådhuset meddelte, at der desværre lå en, for ham ukendt, aftale med naboen til det aktuelle lokale, så desværre kunne Qajaq-København ikke flytte ind alligevel. Om Bjørn har udvist en truende adfærd ved sit næste besøg på rådhuset vides ikke, men det endte med at han kom tilbage med tre nye forslag. Her iblandt Christian d. 4.’s gamle fredede krudthus på Enhjorningens bastion i Christianshavns vold. Bestyrelsen fandt stedet brugbart, anvendeligt……det blev selvfølgelig modtaget med jubel!

Bastionen erobres

Den 23. april 2006 skrev Vej & park og Bjørn Jørgensen under på den midlertidige huslejekontrakt, den aftale, som vi har endnu. Bjørn måtte hæfter personligt for leje af lokalet, da kommunen kun accepterer én ansvarlig på kontrakten. Nu skulle Vej & Parks bare tømme deres depot, så vi kunne rykke ind.

Den 26. november,2006, er der 45 medlemmer i klubben.

En opløftende tradition, blev indført i maj, 2006: Forårstræf på Gerlev Idrætshøjskole. Fie, der havde fået job der, arrangerede turen og den blev gentaget med stor succes i 2007. Der trænedes i svømmehallens dejlige varm vand, vi nød det varmt bad, saunaen og den god mad. Men også ture på Storebælt med undervisning i sikkerhed til søs. Og den ekstra gevinst det er at lære hinanden bedre at kende.

I maj 2006 var der stor aktivitet, da Qajaq-Københavns medlemmer talstærkt mødte op og indtog det gamle krudthus. Kommunens afdeling, Vej & Park, havde opmagasineret store mængder af gammelt vejmateriel, som det kneb dem at få fjernet. Vi gav beredvilligt en hjælpende hånd og fik kørt det meste bort, mens resten blev stablet pænt og ordentligt langs den ene gavl. Et stort stativ til opbevaring af 50 - 60 kajakker, var tegnet af Bjørn og blev bygget af ham, Pavia og Frits. Ifølge kontrakten har vi kun lejet den ene halvdel af lokalet, der blev kajakstativet rejst, men vi fik lov til at låne pladsen mellem de gamle bronzelygtestandere til interimistisk omklædning. Den 6. juli, 2006, svarer Havnefoged Christian Riis Jensen på en forespørgsel fra Bjørn: ”Undertegnede har ikke kommentarer til isætning af kajakker på det omtalte sted, blot skal det ske under hensyn til den øvrige trafik i kanalen, og ikke være til gene for erhvervstrafikken.”.

Den 20. juli, 2006, besøgte den amerikanske legende, Dubside, klubben og gav opvisning i rebøvelser.

Samme år, den 23. august, indviedes klubhuset med reception og opvisning. Formålet med denne markering var at gøre opmærksom på vores tilstedeværelse på Christianshavn og at tydeliggøre overfor udlejer og andre at Qajaq-København er en helt særlig og betydningsfuld institution, som er værd at værne om. Vi mener selv det var succesfuldt.

Et nyt optryk af Marlenes klubtrøjer i nye farver blev præsenteret på denne dag.

Den 9. november 2006, Svend Ulstrup holder foredrag i DGI-byen.

2007

Den 10. februar, 2007, Forårsfest (forsinke julefrokost) hos Daniel og Anders.

Den 16. januar, 2007, var der rundvisning på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, arrangeret af Fie. Odense kajakklub deltog med mange medlemmer og der var stor spisning bagefter.

Marts, 2007, var der 29 kajakker på stativet i klubhuset.

En helt ny situation indfandt sig på Qajaq-Københavns generalforsamling, den 15. marts 2007, der blev brugt ord som ”begrænsning” i forbindelse med medlemstallet og ”pladsmangel” når talen faldt på kajakstativet, jo det går da vist ganske godt lige for tiden.

Den 31. marts til 2. april samme år, er Ane, Gitte, Daniel, Erik, Pavia og Frits deltagere i Pagaja’s internationale symposium i Spanien og henter flere interesserede, nye medlemmer til klubben.

Svend Ulstrup, vores kajakspecialist nr. 1, havde overbevist Odsherred museum m. fl. om at bronzealderens skibe, som man kender fra massevis af helleristninger i hele norden, stort set har været bygget efter samme principper som de grønlandske kajakker og umiakker . Flere medlemmer arbejdede med på projektet, og var med til at søsætte og ro det 25 meter lange eksperiment. Bronzealderskibet blev vist frem og søsat, den 5. maj, 2007, ved åbningen af museets udstilling: ”Solens land”,- og vi viste klubtrøjerne!

Den 12. og 13. maj, 2007, gentages øve-weekenden på Gerlev Idræts Højskole med stor succes.

Den 10. juni, 2007, blev der for første gang arrangeret førstehjælpskursus med udstedelse af diplom. Kurset blev finansieret af fondsmidler og arrangeret af Anja og Mads. Formålet var at få flere medlemmer gennem instruktørnåleøjet, så de gennem årene ”godt brugte” instruktører kunne blive aflastede lidt i fremtiden…..og dermed skulle 19 medlemmer være et skridt nærmere målet!

Week-enden 22.-24. juni, 2007, besøgte 6 medlemmer ”Malik” i Faaborg.

Det store vikingeskib, ”Havhingsten fra Glendalough”, sendes af sted fra Roskilde mod Irland, den 1. juni, af Marlene og Kristian Lockenwitz på vandet og af 5 medlemmer på kajen.

Den 18. – 21. juli 2007, er Fie, Thomas Sørensen og Frits er på Fur.

Juni, 2007, var der 36 kajakker på stativet i klubhuset (+ flere ønsker om deltagelse i Svend Ulstrups byggekurser i efteråret), og der var 53 medlemmer i klubben. En stigning i antal, der kun kan skyldes Enhjørningens faciliteter og instruktørernes utrættelige indsats.

Den 18. august, 2007 er der officiel fejring af 10-årsjubilæet på bastionen med kanal tur, slik, boblevand, kage, kaffe og grillmad. Samme dag sætter Bjørn og Kristian Petersen Amager rundt og når at deltage i slutningen af festlighederne.

Den 8. og 9. september afholder Odense Havkajakklub træf på Fyns Hoved, hvor Qajaq-København er repræsenteret med ca. 10 medlemmer.

Den 24., 25. og 26. august 2007, arrangerer Thomas Sørensen reparationsweekend på Sejlklubben, ”Enighedens” ophaleplads. Klubkajakkerne repareres og males. Den 10. september, 2007, afholdtes bestyrelsesmøde vedr. det juridiske- og praktiske ansvar for den fredede bygning, forsikringer, nøgleordning med mere. De forskellige forslag der blev fremsat skal undersøges og resultaterne drøftes på næste bestyrelsesmøde, der er fastsat til den 27. september 2007. Da klubbens 10-årige historie slutter den 26., må resultaterne af dette møde findes i begyndelsen af næste kapitel, når det engang bliver skrevet. I skrivende stund er der åbnet mulighed for vende-træning i Fælledbadet, vinteren over.

Qajaq-København længe leve!

Frits. 25. 09. 2007

Ledige pladser?

Medlemmernes private kajakker kan opbevares i klubhuset i det omfang der er ledige pladser.

Kontakt bestyrelsen for at høre om der er flere ledige pladser.

Læs mere om hvordan du kan blive medlem her.

Grønlandsk kajak af lærred på træskelet på tur

Følg aktiviteterne

Følg med i klubbens aktiviteter og kommende arrangementer i

 

samt på Groupspaces og Facebook

Bliv medlem

Interesseret i at ro grønlandsk kajak?

Hvis du er interesseret i håndværket omkring grønlandske kajakker og især i at ro grønlandsk kajak, så er Qajaq København måske noget for dig.

Læs hvordan du bliver medlem her.

Hvis du er interesseret i atgrønlandsk kajak så bliv medlem af Qajaq København ro

Kajakstativet

Qajaq København har plads til 35 kajakker.

Medlemmer kan få opbevaret sine private kajakker i stativet i det omfang der er plads. Pladserne prioriteres til aktive kajakker.

Læs mere om kajakstativet her

Hvis du er interesseret i atgrønlandsk kajak så bliv medlem af Qajaq København ro