Æresmedlem

H. C. Petersen blev i forbindelse med sit foredrag i Qajaq København 22. januar 2004 inviteret til at blive æresmedlem af Qajaq København og Qajaq Danmark.

H. C. Petersen - en uvurderlig beundrer af den grønlandske kajak

Af Martin Nissen, Qajaq København

________________________________________________________________

Hans Christian Petersen har med egen krop oplevet udviklingen fra fangersamfund med kajakken som det centrale fangstredskab, til et moderne samfund med fiskeri som primærerhverv. Efter uddannelse i Danmark vendte H. C. Petersen tilbage til Grønland hvor han berejste landet i forbindelse med sit arbejde. I den forbindelse erfarede han i hvor hurtigt tempo kajakkerne forsvandt fra landkortet flere steder i landet op gennem forrige århundrede. På disse rejser kikkede han nærmere på kajakkerne, variationerne imellem dem og benyttede lejligheden til at tale med kajakfangerne, hvilket gav et indblik i livet som kajakfanger og deres brug af kajakken. Senere, som den første forstander på Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut, fik H. C. Petersen lejlighed til at møde landsmænd fra store dele af Grønland der hver især medbragte egnens kajaktraditioner. Såvel fangere der stadig benyttede kajakken som fangstredskab som kvinder der arbejde med kajakskind kom på skolen og H. C. Petersen lyttede ivrigt for at høre om netop deres oplevelser og om kajakkens skæbne i deres hjemegn.

Viden om denne kulturskat, der har været så vigtigt for livsgrundlaget for inuits eksistens nemlig Kajakken, har han på flotteste vis evnet at videregive betydelige dele af. Fra H. C. Petersens hånd er der gennem årene kommet en lang liste af udgivelser. Blandt disse skal særligt nævnes fem, der alle er vigtige bidrag til den grønlandske kajaks historie. Det første manuskript der blev gjort klar og senere dannede grundlag for H. C. Petersens hovedværk var den grønlandske udgave; Qajaq - Inoqarfinni tamani. Forlaget tog det nu med ro og der skulle gå hele 11 år før den i 1987 udkom fra forlaget Atuakkiorfik. Året inden i 1986 udkom Skindboats of Greenland, som første del i serien "Ships and Boats of the North" udgivet af Vikingeskibsmuseet i samarbejde med henholdsvis Grønlands Nationalmuseum og Nationalmuseet i København. Værket er todelt og stærkt inspireret af Qajaq - Inoqarfinni tamani og omhandler både kajakken og den større skindbåd - umiakken. I 1997 udkom så en dansksproget version Den store kajakbog der lige som den engelske version ikke er en oversættelse, men "skrevet til det enkelte folk", som H. C. Petersen følte det var det rigtigste.

Som en form for supplement til hovedværket udgav H. C. Petersen på opfordring og i samarbejde med Hans Ebbesen en billedsamling med udvalgte billeder fra Arktisk Instituts betydelige billedarkiv, under navnet Skindbåde i Grønland - i gamle dage (1987). Billedsamlingen giver et indblik i kajakkens og umiakkens brug i Grønland efter fotografiets indtog i Grønland mod slutningen af 1800-tallet. Denne billedsamling er desværre vanskelig at skaffe, men kan på det kraftigste anbefales. I 1994 kom bogen Qaannamik Pinnguaatit, der beskriver kajaklege, rebøvelser og andre skikke relateret til kajakkulturen. Bogen var et kærkomment bidrag til Qaannat Kattuffiat, det grønlandske kajakforbund, der hvert år afholder grønlandsmesterskaber i kajak. Foruden langdistance- og sprint i kajak, inkluderer konkurrencerne også grønlændervendinger ("ruller") og rebøvelser. Disse rebøvelser var vigtige som styrketræning til kajakfangeren, både med hensyn til balance, fokusering, styrke og udholdenhed. Det er H. C. Petersens hensigt, at Qaannamik Pinnguaatit oversættes til såvel dansk som engelsk i en nær fremtid.

I Instruktion i kajakbygning (3 oplag, 2001) præsenteres forskellige tekniske løsninger i de forskellige trin i kajakbygningens ædle kunst. Af den grund, er den beskrevne kajak ikke en specifik regional type men indeholder forskellige løsninger fra såvel Syd - og Vestrønland. I øjeblikket arbejder H.C. Petersen på en bog om konebåden - umiakken, der med lidt held skulle være i handelen i løbet af 2005. Ligeledes er det H. C. Petersens håb at få tid til at afrunde sit livslange kajakstudium med en bog om mennesket og kajakken. Hvor de tidligere udgivelser primært er relaterede til tekniske og funktionsmæssige løsninger, er det hensigten at tegne billedet af kajakken i dens kulturelle kontekst - med hovedvægt på kajakkens betydning i samfundet og med fokus på storfangere gennem historien.

Et langt liv i tæt kontakt med den grønlandske natur og fangstdyrene, suppleret med et indgående litteraturstudium, har givet H. C. Petersen en dyb indsigt i naturens rytmer i Grønland. Med denne viden, der ligeledes er af stor betydning for forståelsen for kajakkens udvikling og aftagende betydning som fangstredskab op gennem forrige århundrede, har H. C. Petersen for Nordisk Ministerråd i 2002 udarbejdet rapporten: Fangstdyr og klimarytmer i Grønland. Heri opstiller H. C. Petersen sin tese om sammenhængen mellem det grønlandske klimas cykliske fluktuationer og fangstdyrenes udbredelse gennem tiderne. H. C. Petersen påpeger heri, at Golfstrømmen, den gren af klodens klimasystem, der er så afgørende for fangst og fiskeri langs Grønlands vestkyst, har en "puls" på henholdsvis ca. 100 og 1000 år, med stigning og fald i hav- temperatur til følge. Det var netop en sådan klimarytme, "en varm puls", der op gennem 1930erne, 1940erne og 1950erne, i samspil med den teknologiske - og sociale udvikling, for alvor eliminerede kajakkens betydning som fangstfartøj i Grønland.

I begyndelsen af 1980erne blev de første spadestik taget til det grønlandsk kajakforbund, Qaannat Kattuffiat. Under mottoet: "kajakkerne ud fra museerne" blev der for alvor pustet liv i de gamle kajaktraditioner. Allerede 15 år senere, talte forbundet over 20 klubber langs Grønlands vestkyst. Den grønlandske kajaks popularitet er ligeledes gennem de seneste årtier steget betydeligt i en lang række andre lande, hvor de grønlandske kajaktraditioner i dag holdes i hævd.

Den renæssance kajakken har oplevet de seneste årtier, med mange entusiaster verden over, har H. C. Petersens en betydelig del af æren for. Vi er derfor glade for og stolte af at have H. C. Petersen som æresmedlem.

Fotografierne af H.C.Petersen er taget da han gæstede Qajaq København i 2012 (Foto: Frits Langvad)

H.C.Petersen blev født 1925 i Maniitsoq i det vestlige Grønland. Han døde i København, søndag den 1. marts, 2015, 90 år gammel.

Ære være hans minde!